Ok så jeg var på kasino

(for en uge siden)

Hvad kan man lave i Kampala på en flad tirsdag aften? Tage på kasino! Der er et par stykker i byen, og jeg går ud fra at hverdagsklientellet mest består af fordrukne expatriates, indere der keder sig, og alle de rige kinesere der er her i landet for at lave hvem-ved-hvad. Vi var de eneste hvide på stedet, gæsterne var en ca. ligelig deling af kinesere og indere. Der var dog også enkelte lokale, blandt andet en tynd, ung fyr der ihærdigt hældte Nile Special i halsen og smed høje bunker af 1,000 shilling jetoner på roulettebordet i et system der garanterede maksimalt tab på kortest mulig tid.
Og hvor meget kom jeg så af med, spørger I? Lige akkurat ingenting. Jeg er på et lidt stramt budget, og jeg var også lidt nervøs for at falde for fristelsen til 'lige at vinde næste uges hotelpenge hjem' hvis jeg først kom i gang. Derudover plejer jeg ikke at have megen held med kortene - det lykkedes mig engang at tabe to spil 'krig' på under ti minutter.

Aftenens højdepunkt var nok at sidde og beskue lokalet fra en hvid krokodilleskindsbetrukket sofa. Mange andre steder ville man betvivle ægteheden, men ikke her - materialet ligger lige for. Personligt forestiller jeg mig at der udelukkende var blevet brugt albino-krokodiller i fremstillingen, men det er måske alligevel at overdrive – alle albino-krokodiller fundet bliver formentlig brugt til at betrække bunden af præsidentens swimmingpool eller noget i den stil.
Jeg ville gerne have taget billeder, men dels havde jeg ikke mit kamera med, dels ville jeg nok have fået vredet en ny vinkel på min arm af ham den store asiatiske fyr i det firkantede jakkesæt der gik rundt og kiggede olmt på alle i lokalet.

SWISH!

Yesyes, så er vi her igen, kun seks korte måneder efter jeg forlod dette land, sværgende at der eddermane skulle gå lang tid før jeg kom til at leve af bønner og ris igen. Well, man skal ikke tro på alt hvad man hører, specielt ikke fra sig selv, og her er jeg så: tilbage i Uganda igen.

Planen denne gang er:
 ikke tage 15 kg på.
 ikke blive dræbt/lemlæstet i Kampalas trafik.
 se om jeg kan finde en skrædder.
De to første mål skulle være forståelige nok. Det tredje går ud på at få restaureret min garderobe. Efter min sidste tur herned, kom jeg hjem og fandt ud af at der er en eller anden der har været oppe på mit loft, taget alle mine bukser til en skrædder, og fået dem syet et nummer ind i taljen. Et beskidt trick, men hvad kan man gøre? Heldigvis er dette land oversvømmet med indere, så det skulle være muligt at finde et sted hvor jeg kan få lavet en creme-hvid dinner jacket med matchende bukser.

Nå ja, og så er der jo kommet en afrikaner i Det Hvide Hus. Obama er fra Kenya (altså næsten), så det betyder at han er Østafrikaner (altså næsten), så det betyder at han er Ugander (altså næsten)! Ju-hu! Vi får se hvad reaktionen bliver når det viser sig at gave-regnen ikke vælter ned over regionen her, som nogen lader til at forvente.
Obama-sightings indtil videre:
 Første t-shirt set i flyet på vej mod Nairobi.
 Første butik (”Obama Salon”) set ca. 20 minutter fra lufthavnen ind i Kampalas forstæder
 Første billede set i forruden af en temmelig vulgært udsmykket jeep der holder i den bar/bilvask/restaurant hvor jeg har spist frokost de sidste par dage.