Ok så jeg var på kasino

(for en uge siden)

Hvad kan man lave i Kampala på en flad tirsdag aften? Tage på kasino! Der er et par stykker i byen, og jeg går ud fra at hverdagsklientellet mest består af fordrukne expatriates, indere der keder sig, og alle de rige kinesere der er her i landet for at lave hvem-ved-hvad. Vi var de eneste hvide på stedet, gæsterne var en ca. ligelig deling af kinesere og indere. Der var dog også enkelte lokale, blandt andet en tynd, ung fyr der ihærdigt hældte Nile Special i halsen og smed høje bunker af 1,000 shilling jetoner på roulettebordet i et system der garanterede maksimalt tab på kortest mulig tid.
Og hvor meget kom jeg så af med, spørger I? Lige akkurat ingenting. Jeg er på et lidt stramt budget, og jeg var også lidt nervøs for at falde for fristelsen til 'lige at vinde næste uges hotelpenge hjem' hvis jeg først kom i gang. Derudover plejer jeg ikke at have megen held med kortene - det lykkedes mig engang at tabe to spil 'krig' på under ti minutter.

Aftenens højdepunkt var nok at sidde og beskue lokalet fra en hvid krokodilleskindsbetrukket sofa. Mange andre steder ville man betvivle ægteheden, men ikke her - materialet ligger lige for. Personligt forestiller jeg mig at der udelukkende var blevet brugt albino-krokodiller i fremstillingen, men det er måske alligevel at overdrive – alle albino-krokodiller fundet bliver formentlig brugt til at betrække bunden af præsidentens swimmingpool eller noget i den stil.
Jeg ville gerne have taget billeder, men dels havde jeg ikke mit kamera med, dels ville jeg nok have fået vredet en ny vinkel på min arm af ham den store asiatiske fyr i det firkantede jakkesæt der gik rundt og kiggede olmt på alle i lokalet.

SWISH!

Yesyes, så er vi her igen, kun seks korte måneder efter jeg forlod dette land, sværgende at der eddermane skulle gå lang tid før jeg kom til at leve af bønner og ris igen. Well, man skal ikke tro på alt hvad man hører, specielt ikke fra sig selv, og her er jeg så: tilbage i Uganda igen.

Planen denne gang er:
 ikke tage 15 kg på.
 ikke blive dræbt/lemlæstet i Kampalas trafik.
 se om jeg kan finde en skrædder.
De to første mål skulle være forståelige nok. Det tredje går ud på at få restaureret min garderobe. Efter min sidste tur herned, kom jeg hjem og fandt ud af at der er en eller anden der har været oppe på mit loft, taget alle mine bukser til en skrædder, og fået dem syet et nummer ind i taljen. Et beskidt trick, men hvad kan man gøre? Heldigvis er dette land oversvømmet med indere, så det skulle være muligt at finde et sted hvor jeg kan få lavet en creme-hvid dinner jacket med matchende bukser.

Nå ja, og så er der jo kommet en afrikaner i Det Hvide Hus. Obama er fra Kenya (altså næsten), så det betyder at han er Østafrikaner (altså næsten), så det betyder at han er Ugander (altså næsten)! Ju-hu! Vi får se hvad reaktionen bliver når det viser sig at gave-regnen ikke vælter ned over regionen her, som nogen lader til at forvente.
Obama-sightings indtil videre:
 Første t-shirt set i flyet på vej mod Nairobi.
 Første butik (”Obama Salon”) set ca. 20 minutter fra lufthavnen ind i Kampalas forstæder
 Første billede set i forruden af en temmelig vulgært udsmykket jeep der holder i den bar/bilvask/restaurant hvor jeg har spist frokost de sidste par dage.

Ooookay

Så er der ca. en uge til jeg vender snuden mod lysere himmelstrøg (på denne årstid er dagene er længere i Danmark end i Uganda). Det er egentlig også fint nok, jeg er ved at løbe tør for sæbe. Jeg er også godt på vej til at have opnået mit Nr. 1 objective (ikke at blive dræbt eller lemlæstet i Kampalas trafik), så alt i alt må opholdet betegnes som en success.

Jeg spekulerer også over hvordan det mon står til i det lille kongerige. Er vi stadig i krig? Findes der stadig et parti der hedder Ny Alliance? Går alle de unge damer stadigvæk rundt i de dersens rædselsfulde ballon-dragter? Hvor en vi nået til i muslim-debatten*? Kan man stadig køre med bussen i HT-området for under 30 kr.? Spørgsmål, spørgsmål...

Well, det bliver meget rart lige at få en måneds tid eller så med sommer, før mørket sænker sig over Nordeuropa. Og så bliver det rart med et bad i varmt vand. Så: Var det det hele værd? Er jeg blevet klogere på noget som helst? Kommer jeg nogensinde til at spise bønner igen? Flere spørgsmål...

*: Mit eget gæt ville være at nogen har fundet ud af at muslimer ikke spiser svinekød. Tager man i betragtning hvor mange svin der bliver produceret i Danmark, må det betragtes som tæt på landsforræderi helt at afholde sig fra denne herlige spise. Ud fra devisen 'skik følge eller land fly' bakser Krarup netop nu med et lovforslag der kan præsenteres efter folketingets sommerferie om obligatorisk indtagelse af svinekød i alle offentlige og statsligt støttede institutioner.

Zzzzzzz...*huh?*....zzz...hm...hey...lige fem minutter mere...zzzz...

Ok, så må det vist være på tide med en kort bekræftelse af at jeg ikke er faldet i Victoria-søen eller har fået ebola. Jep, jeg holder stadig krudtet tørt og pandekagerne varme her i Kampala. Ingen overrumplende eller voldsomme hændelser siden sidste rapportering (eller i det hele taget, for den sags skyld), men jeg er af den overbevisning at ”stille og roligt” er en hel del bedre end ”malaria og overfald”.
Efter fem måneder her i landet må det være på tide med en status-opgørelse: jeg har udviklet en svag solbrændthed på oversiden af underarmene, og har lært ca. to ord på luganda, det lokale hovedsprog. Way to go med kulturudvekslingen!

Okay, bloggen her blev ikke lige den store overflod af beretninger om vilde regnskovs-eventyr og den slags, men I kan få alle de kulørte historier når jeg er tilbage i kulden igen.
De bedst lagte planer af mus & mænd, hahaha...

Jeg må også hellere komme i gang hvis jeg skal nå at købe souvenirs til jer alle sammen. Jeg regner med at fylde en kuffert godt op med halskæder og træfigurer. De er formentlig lavet i Kenya eller Tanzania alle sammen, men what's the difference...Og bare rolig, ingen trommer!

Håber alle der læser dette har det godt (undtagen Jacob hvis du ikke har passet på mine plader), og at solen skinner en gang imellem deroppe.

Hov, kom lige i tanke om at jeg aldrig fik lagt nogen safari-billeder op, så er et par eksotiske dyr, straight outta Queen Elisabeth National Park:

Hver dag

God morgen















I bussen
















På arbejde. Det er på denne stol jeg bruger det meste af min tid her.
















Frokost. Den ser sådan her ud på alle hverdage, så det er ikke så tit jeg laver bønner hjemme i mit eget køkken.
















Udsigt fra skrivebordet
















På vej hjem
















Fritid
















Aftensmad er candlelight dinner et par gange om ugen. Selv om kun ca. 4% af befolkningen er koblet på electricitetsnettet, er det stadig nøvendigt at afbryde strømmen med jævne mellemrum for at få det hele til at gå op. Der kan nemt være strømafbrydelse fra tidlig aften til næste formiddag.

Normalt gør ét billede det ud for ca. tusind ord, men de ovenstående kan vist dækkes med en tyve-tredive stykker til sammen.

Misc

Tilbage igen, mange beklagelser til alle jer der har siddet og tjekket siden her fire gange om dagen for at se hvilke interessante og nervepirrende aktiviteter jeg nu har været i gang med. Jeg kan afsløre at det mest har været noget med at sidde ved et skrivebord og snakke i telefon.

Men hvis vi lige spoler lidt tilbage, var jeg som sagt i en af landets mange nationalparker sammen med Jørgen og Karen-Margrethe. Kulørte billeder af elefant og flodheste kommer straks, der skal lige ryddes lidt op i dem.

De sidste par uger har været lidt af en tåge, da vi (dvs. den organisation hvor jeg arbejder) skulle arrangere og afholde en større konference, blandt andet med deltagere fra Kenya og Tanzania. Oven i det var der samme uge en masse møder og flytten rundt omkring i landet med de nævnte udlændinge. Det var mange fakler at holde i luften på en gang, men meget skægt at prøve, og jeg fik også lov til at bo på hotellet hvor konferencen blev afholdt. Når man bor et sted hvor der er telefon på toilettet, ved man at man har made it.

Herfra tror jeg bare at vi tager lidt tilfældige billeder, og normal service vil blive genoptaget snarest.









Udsigt fra indersiden af en "taxi" (bus med plads til 14-18 passagerer, kan også ses ud af forruden).















Endnu en af de endeløse landeveje man skal bumpe rundt på for at komme nogen som helst steder






















Min nye favorit-honning


























Det er lige morsomt hver gang


















Baby-bæring som vi husker det fra vor egen fortid. Det er sådan de får så lange ben!




























Her er så hvad det hele handler om: Skoven

Om kommentarer

De læses! De værdsættes! Men de offentliggøres ikke her. Så bare bliv ved med at skrive dem.